Få lavet en shitstormforsikring

 

Der findes mange forskellige forsikringer, som kan hjælpe med at styrke virksomheders standpunkt, således at de har sværere ved at gå nedenom og hjem, hvis der skulle ske noget. En af disse, som de færreste nok har hørt om, er en shitstormforsikring. Der findes ikke mange udbydere i Danmark, som rent faktisk tilbyder denne form for forsikring, men det findes.

Denne forsikring er altså en af de lidt mere alternative af slagsen. Det betyder, at hvis man eksempelvis ikke har fået forsikret sine pæne Georg Jensen Damask produkter, skal dette nok prioriteres i første række.

 

Hvorfor en shitstormforsikring?

 

Det kan ofte ske, at virksomheder ender i en kattepine, hvor omverden omkring dem begynder at se meget dårligt på dem. Når først en virksomhed gør sig upopulær blandt befolkningen, går der ikke lang tid, før dette er til at se online. Især i det 21. århundrede har folk været rigtig aktive til at dele sine ofte negative holdninger til aktuelle sager og dermed skabe meget omfattende shitstorms, som det så fint har fået navnet.

Netop fordi man så nemt kan rende ind i dårlig omtale, kan det være positivt at være forsikret mod dette. Når først Facebook bliver fuldt med hadefulde opslag og Google viser negative søgeresultater på side 1, kan man som virksomhed føle sig hjælpeløs. Med en shitstormforsikring er man derimod altid sikker på, at man har eksperter på sin side til at hjælpe en på vej.

 

Er en shitstormforsikring en forsikring?

 

Hvis man ser på forsikringer i traditionel forstand, er svaret på dette spørgsmål nej. Dette skyldes, at man ikke får betalt en erstatning fra forsikringsselskabet, hvis man skulle opleve et tab. Det er svært at koge ned til tal, hvor meget af omsætningen man mister ved dårlig omtale, hvorfor dette ikke rigtig er en mulighed. Det er trods alt heller ikke meningen med en shitstormforsikring, Meningen er, at virksomheden modtager en form for rådgivning, hvis en shitstorm skulle hænde.

Denne form for forsikring er altså en slags ydelse, som man modtager til gengæld for betaling på abonnementsbasis. Det faktum, at denne form for forsikring udelukkende drejer sig om dårlig omtale online, kan godt få en lille genkendende klokke til at ringe i nogle menneskers ører.

Der er nemlig et begreb inde for online markedsføring, reputation management, hvor håndtering af dårlig omtale forebygges på nøjagtig samme måde, som det er tilfældet i shitstormforsikringer. Af denne grund kan det argumenteres for, at det kan være misvisende at kalde en shitstormforsikring for en forsikring.

Hvis forebyggelse af dårlig omtale på internettet bliver aktuelt for en virksomhed, kan man altså med fordel sammenligne priserne for diverse shitstormforsikringer med reputation management hos digitale marketingbureauer. Man kan yderligere argumentere for, at det er de digitale marketingbureauer, der rent faktisk er bedst stillet til at tage hånd om et sådant problem, eftersom det er det, de specialiserer sig i. Dog kan man forestille sig, at forsikringsselskaber selv outsourcer håndteringen af dårlig omtale online til disse bureauer, hvorfor slutproduktet vil være det samme og det derfor blot er prisen, man bør tage sit valg ud fra.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *