Kaskoforsikring af bil eller ej?

Som ny bilejer skal man pludselig tage stilling til bilforsikringer, og hvilken man skal vælge til sin bil. En ansvarsforsikring er en selvfølge, da den er lovpligtigt, men skal man vælge en kaskoforsikring eller ej? Dit forsikringsselskab vil muligvis sige ja, men passer dette virkeligt?

Forskellen på ansvars- og kaskoforsikring

Der er forskel på en ansvars- og en kaskoforsikring, og det er grunden til, at ansvarsforsikringen er lovpligtig, mens kaskoforsikringen er valgfri.

En ansvarsforsikring dækker eventuel skade, som du kan påføre andre i trafikken. Her tænkes der både på personskade og materiel skade. Hvis du skulle være årsag til et alvorligt uheld, kan det have enorme omkostninger, og derfor er en ansvarsforsikring lovpligtigt, så du kan dække eventuelle skader.

En kaskoforsikring dækker skader på din egen bil, hvis du skulle køre galt eller eksempelvis påkøre et dyr. Det vil sige, at den dækker i situationer, hvor der ikke er andre, som har skylden til ulykken. Det kan være en stor fordel, hvis du skulle være så uheldig at skade din bil alvorligt.

Hvis du eksempelvis bliver påkørt i trafikken og selv er uden skyld, får du erstatning af modpartens ansvarsforsikring – uafhængigt af om du har en kaskoforsikring.

Hvornår kan kaskoforsikring betale sig?

En kaskoforsikring kan primært betale sig, hvis du har en ny eller dyr bil. Mange gamle biler er så dyre at købe kaskoforsikring til, at det indenfor kort til vil overstige bilens værdi. Hvis man sammenholder dette med risikoen for skader og det faktum, at man normalt ikke ville bekymre sig, hvis bilen fik en ekstra rids, betyder det, at kaskoforsikring nok ikke kan betale sig.

Priserne på en kaskoforsikring varerier meget. Især unge og nye bilister må slippe mange penge. Hvis du er ung bilist med en gammel bil, skal du måske droppe kaskoen og i stedet spare op til din næste bil.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *